10MinuteMail er en sikker midlertidig e-mailtjeneste. Det vil sige, at du får en privat e-mailadresse, som alle kan sende post til. Både mailen og adressen selvdestruerer efter 10 minutter, så du behøver ikke bekymre dig om SPAM eller noget i den stil.
Den mest almindelige grund til at bruge en midlertidig e-mailtjeneste som 10MinuteMail er, at du bliver tvunget til at oplyse en e-mailadresse til et websted, du ikke helt stoler på. Mange websteder tvinger dig til at oprette en profil for at kunne se indholdet. Mange af dem sender dig derefter SPAM i årevis eller, endnu værre, sælger din e-mailadresse videre til storstilede SPAM-operationer. Med 10MinuteMail kan du nemt oplyse en e-mailadresse, der ikke findes om 10 minutter, så der er ingen risiko for SPAM. Hvis webstedet kræver, at du bekræfter e-mailadressen ved at klikke på et link, som de sender til din e-mail, kan du læse mailen lige her på www.10minutemail.com og klikke på linket. Du kan også svare på mails, da nogle websteder kræver et svar. Og du kan videresende mailen til din personlige konto, hvis der er oplysninger, du har brug for at gemme.
Nej! Idéen med 10MinuteMail er, at det skal være så hurtigt og enkelt som overhovedet muligt. Du går bare ind på siden, og så står der en privat, sikker adresse klar og venter på dig. Du behøver ikke gøre NOGET som helst!
I modsætning til mange lignende midlertidige e-mailtjenester er 10MinuteMail bygget op omkring privatliv og sikkerhed. Du får en privat, unik e-mailadresse, som ingen andre får. Du er den eneste, der kan se indbakken til den adresse. Ingen andre kan se dine mails. Punktum.
Når din e-mailadresse udløber, slettes alle dine mails, og selve adressen holder op med at virke et minut senere.
Hvis den mail, du venter på, stadig ikke er kommet, kan du klikke på linket, der hedder Giv mig 10 minutter mere, som nulstiller nedtællingen.
Hvis du stoler på webstedet, er det nok nemmest at bruge din rigtige e-mailadresse. Hvis det er en VIGTIG konto, som du måske får brug for at få sendt en nulstilling af adgangskoden til, bør du ikke bruge 10MinuteMail. Mange har mistet konti, fordi de glemte adgangskoden og havde efterladt en for længst udløbet 10MinuteMail-adresse som kontoens e-mailadresse.
Det beklager jeg, men det kan jeg ikke. Mailene bliver aldrig gemt, og jeg har aldrig adgang til dem. De er virkelig midlertidige!
Det er RET sikkert ... De fleste e-mails sendes ukrypteret – sådan er hele e-mailsystemet bygget – og kan passere gennem mange servere på vejen mellem afsender og modtager. Så e-mail er slet ikke en supersikker måde at kommunikere på, punktum. Du kan læse mere om det her: http://en.wikipedia.org/wiki/Email_privacy. Hvis du vil have rigtig sikker e-mail, skal du kryptere dine mails med PGP/GPG. Det kan du læse om her: http://en.wikipedia.org/wiki/Pretty_Good_Privacy. Du bør ikke bruge 10MinuteMail til noget ulovligt. Punktum. Men det er sikkert nok til at holde de fleste nysgerrige øjne væk!